Controller til investeringsfond med 1 mio. medlemmer

Vil du være med til at fastholde et højt ambitionsniveau til gavn for vores 1 mio. medlemmer med en samlet formue på 46 mia. kr.? Motiveres du af at være i dialog med alle sider af forretningen – økonomi, investering, medlemmer og ledelse – og samtidig have dine egne opgaver? Så kan du være et godt match til vores team.

LD Fonde søger en controller til et fagligt spændende job, hvor samarbejde og professionalisme er i fokus. Vi er en lille organisation med et stort ansvar. Vi prioriterer høj involvering, ejerskab af opgaver og vidensdeling.

Dine arbejdsopgaver

Med din forståelse for samspillet mellem investeringer og regnskabsdata vil du sammen med 3 kollegaer have følgende primære opgaver:

  • controlling af regnskabsposter, ESG-data og løbende regnskabsaflæggelse
  • overvågning af likviditeten i investeringspuljer
  • afvikling af og opfølgning på investeringsflow, fx cash flows fra private equity-fonde
  • afstemning af bankkonti og depoter
  • afregning af skatter og afgifter
  • rapportering til myndigheder.

LD Fondes forretningsmodel bygger på en høj grad af outsourcing. Det er derfor vigtigt, at du forstår og kan navigere i samspillet med eksterne leverandører af regnskabsdata, pengestrømme og investeringer. Dine opgaver vil ofte overlappe med opgaverne hos dine nærmeste kollegaer, hvilket giver mulighed for sparring og gensidig støtte. Du vil få mulighed for at bidrage til at optimere og udvikle robuste processer. For at trives i rollen, skal du derfor være systematisk og have et stærkt fokus på detaljen.

Det vil passe godt til os, hvis du:

  • har en regnskabsmæssig uddannelsesbaggrund
  • har erfaring med regnskabsaflæggelse – gerne fra den finansielle sektor
  • trives med rutineopgaver og detaljeorienteret arbejde
  • motiveres af præcis og rettidig levering af høj faglig kvalitet
  • er nysgerrig og bidrager aktivt til vidensdeling.

Hvad kan vi tilbyde dig?

Vi tilbyder et fagligt spændende job med stor samfundsmæssig relevans og attraktive vilkår. Du bliver en del af en lille organisation med højtkvalificerede kolleger, hvor du vil opleve stor interesse for din trivsel og faglige udvikling. Lønnen fastsættes efter kvalifikationer og erfaring. Arbejdsstedet er LD Fondes kontor ved Flintholm Station.

LD Fonde – professionel og ansvarlig

LD Fonde forvalter pensionsopsparinger for 1 mio. medlemmer i de to fonde Lønmodtagernes Dyrtidsmidler og Lønmodtagernes Feriemidler med en samlet formue på knap 46 mia. kr. Vi har fokus på at skabe værdi for vores medlemmer ved at sikre et højt afkast med betryggende sikkerhed, levere en god medlemsoplevelse og udvise samfundsansvar. En stor del af de operationelle opgaver er outsourcet til professionelle samarbejdspartnere. Vores egen organisation består derfor primært af specialister med betydelig erfaring inden for deres områder.

Læs mere om LD Fonde her på hjemmesiden og på LinkedIn

Ansøgning

LD Fonde skal modtage din ansøgning senest søndag den 16. februar 2025.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

Vi behandler ansøgninger løbende, men vi tager alle ansøgninger, der er modtaget inden fristens udløb, i betragtning.

Du er velkommen til at kontakte chef for Økonomi & Risiko Stefan Elbrønd Andersen på +45 51 84 20 35 for spørgsmål til stillingen. Bemærk venligst, at Stefan Elbrønd Andersen ikke er tilgængelig i uge 7.

Læs mere om LD Fondes behandling af personoplysninger ved ansøgning.