Du kan også finde information om puljerne, herunder om afkast, risiko og om puljernes investeringsområder, på siden Afkast og risiko.
Næsten 90 % af medlemmerne har hele opsparingen placeret i puljen LD Vælger, der dermed er den største pulje. Her kan du se en beskrivelse af LD Vælger samt de øvrige 4 puljer.
-
Investeringerne sker på basis af Lønmodtagernes Dyrtidsmidlers investeringsstrategi, som sætter rammerne for vægtningen af aktier, high grade-obligationer og kreditobligationer mv. samt rammer for risikoen. Der investeres i danske stats- og realkreditobligationer, danske og udenlandske børsnoterede aktier samt kreditobligationer. I mindre omfang investeres der i ikke-børsnoterede aktier og ikke-børsnoterede kredit-obligationer.
-
Investeringer i selskaber, der er børsnoterede på OMX Nasdaq København. Investeringerne foretages selektivt og med fokus på selskaber, der vurderes at være attraktivt prisfastsat ud fra en langsigtet betragtning.
-
Investeringer i børsnoterede selskaber inden for alle brancher. Investeringerne foretages ud fra en balanceret strategi med fokus på både aktiv og passiv forvaltning samt langsigtede risikopræmier. En mindre del af formuen kan investeres i danske aktier, og der investeres i emerging markets-aktier. Der foretages ikke valutaafdækning.
-
Investeringer i børsnoterede aktier udstedt af selskaber, der som en væsentlig del af forretningsområderne er beskæftiget med miljø- og klimarigtige løsninger og produkter. Derudover investeres der i selskaber, der er karakteriseret ved at have et strategisk fokus på indsatsen for at finde miljø- og klimarigtige løsninger inden for egen produktion og distribution samt i selskaber, der fremmer sociale forhold. Der foretages ikke valutaafdækning.
-
Investeringer i både danske og udenlandske obligationer med hovedvægt på guldrandede stats- og realkreditobligationer. Der investeres også i et vist omfang i indeksobligationer med god kreditrating samt i kreditobligationer udstedt af virksomheder og emerging markets-lande. Renterisikoen vil være således, at en stigning i renteniveauet på et procentpoint kan give et kurstab på mellem 2 og 7 procent.
