Samarbejdspartnere

I LD Fonde samarbejder vi med ESG-rådgivere, organisationer og andre institutionelle investorer om at fremme ansvarlighed og få bedre oplysninger om virksomheder, vi investerer i.

Vi er bevidste om, at sammen med andre står vi stærkere, når vi skal indhente viden og påvirke virksomheder til at træffe mere bæredygtige valg. Derfor køber vi os til data og vurderinger fra rådgivere og hjælp til at gå i dialog med virksomheder om at ændre adfærd.

Vi samarbejder også nationalt og internationalt med andre institutionelle investorer og organisationer om ansvarlige investeringer. Samarbejdet handler om både data, videndeling, erfaringsudveksling og fælles indsatser for at påvirke virksomheder.

Se en oversigt over vores samarbejdspartnere på ESG-området.

Dataleverandører og rådgivere
  • Morningstar Sustainalytics

    LD Fonde anvender ESG-data og analyser af virksomheder fra Morningstar Sustainalytics i forbindelse med screening og aktivt ejerskab.

    Morningstar Sustainalytics går på vegne af LD Fonde i dialog med flere hundrede børsnoterede virksomheder for at påvirke dem i en mere bæredygtig retning.

    Vi kan ved at anvende en samarbejdspartner indgå i en koordineret indsats over for virksomheder, hvor der tales på vegne af mange institutionelle investorer.

  • MSCI

    LD Fonde anvender ESG-data fra MSCI bl.a. til at opgøre klimaaftrykket fra vores investeringer i børsnoterede aktier og virksomhedsobligationer.

  • Minerva

    LD Fonde anvender research fra Minerva om internationale selskabers generalforsamlinger, og vi benytter deres it-løsning til at gennemføre stemmeafgivelser.

  • Dansif

    LD Fonde er medlem af det danske netværksforum Dansif. Det er et netværk for vidensdeling mellem professionelle investorer, rådgivningsvirksomheder og andre, der beskæftiger sig med ansvarlige investeringer.

  • UN PRI

    LD Fonde er som underskriver af Principles for Responsible Investements (PRI) forpligtet til at indarbejde seks principper for ansvarlige investeringer og fremme udbredelsen af dem. PRI er verdens største netværk med fokus på ansvarlige investeringer.

  • Labour Rights Investor Network

    Labour Rights Investor Network (LRIN) er et globalt mødeforum for investorer, der arbejder for at sikre arbejdstagerrettigheder i virksomheder. Medlemmer er forpligtede til at integrere hensyn til arbejdstagerrettigheder i investeringer og samarbejde med andre investorer herom.

  • NatureAction 100

    NatureAction 100 er et globalt initiativ, hvor investorer går sammen om at hjælpe virksomheder med at beskytte naturen bedre. Initiativet fokuserer på virksomheder, der påvirker biodiversitet og naturressourcer mest og arbejder med dem for at reducere risici for naturen og finde bæredygtige løsninger. Ligesom klimainitiativet Climate Action 100+ bruger NatureAction 100 aktivt ejerskab, dvs. dialog og pres fra investorer, til at skabe positiv forandring. Målet er at bremse tabet af natur og bevare økosystemer til gavn for både mennesker og miljø.