Puljerne klassificeres i 7 risikogrupper alt efter hvor høj en standardafvigelse, den enkelte pulje har. Standardafvigelsen er et mål for, hvor meget puljens afkast svinger i forhold til det gennemsnitlige afkast. Standardafvigelsen måles på det månedlige afkast over en periode på 5 år.
Ved en lav standardafvigelse vil afkastet i hver periode ligge tæt på det gennemsnitlige afkast, hvorimod afkastet ved en høj standardafvigelse varierer meget omkring gennemsnittet.
LD Mixed Obligationer
LD Korte Obligationer
LD Vælger
LD Danske Aktier
LD Globale Aktier
LD Miljø & Klima
Ny skala for risiko
Fra oktober 2024 er risikoen i alle LD Fondes puljer fastsat ud fra en ny skala, der udspringer af den såkaldte PRIIPS-forordning. Den nye skala er en EU-standardiseret metode for beregning af risiko. Den faktiske risiko i hver enkelt pulje er uændret, men klassificeringen af risiko er ny.
LD Fonde har valgt at benytte den nye skala for at gøre det lettere for medlemmerne at sammenligne vores puljer med investeringsfonde, som de kan støde på i danske investeringsforeninger eller i bankerne. Det er lettere at sammenligne, når vi bruger samme klassifikation af risiko.
De fleste af LD Fondes puljer bliver placeret i en lavere risikoklasse med overgangen til den nye skala – også selvom puljens sammensætning er fuldstændig uændret. Det skyldes alene en teknikalitet. Den faktiske risiko, du som medlem påtager dig, er uændret.
Store forskelle på afkast trods samme risikogruppe
Risikogruppen udtrykker den generelle risiko for tab i puljen, og den giver et signal om, hvor store udsving - både positive og negative - der må forventes, når opsparingen placeres i puljen. Puljer i samme risikogruppe kan dog sagtens have vidt forskellige afkast på både kort og langt sigt.
På siden Afkast og risiko finder du flere risikooplysninger for hver enkel pulje, som beskriver afkastvariationen, det gennemsnitlige årlige afkast samt det højeste og laveste afkast for den enkelte pulje. Under hver enkelt pulje finder du undersiden ”Flere Risikooplysninger”.
Puljernes risiko
Lav risiko er ikke en garanti mod tab. Selv om du har opsparingen placeret med den laveste risiko, kan der forekomme mindre tab i en periode. Er din opsparing placeret med høj opsparingsrisiko, må du være indstillet på, at der kan ske store udsving i både positiv og negativ retning.
Ved at logge på din LD-konto kan du prøve dig frem med forskellige placeringer i puljer. Du kan få vist, hvordan forskellige fordelinger i puljer ændrer opsparingsrisikoen. Du behøver ikke at bestille et puljevalg, for at bruge funktionen. Puljevalgsprocessen kan afbrydes undervejs.