LD Vælger, der er den største investeringspulje hos Lønmodtagernes Dyrtidsmidler, har givet et positivt afkast på 2,3 % år-til-dato i 2024. For de seneste 36 måneder er afkastet 7,8 %. Afkastet i Lønmodtagernes Feriemidler er pr. 1. maj på 2,8 %, og siden start er der tale om et positivt afkast på 9,1 %. Børsmarkederne gav i årets første kvartal af 2024 positive afkast, mens starten på andet kvartal har været mere afdæmpet, hvor inflation, vækst og centralbankpolitik fortsat har været i fokus.
Pæn start på 2024
Aktiemarkederne viste i starten af året pæne stigninger, hvilket lå i forlængelse af det pæne afkast de sidste måneder af 2023. Globale aktier målt ved MSCI Verden-indekset har givet et afkast på 9,4 % år-til-dato målt i danske kroner. Danske aktier repræsenteret ved det ledende OMXC25-indeks har givet et afkast på lige godt 3,9 % i 2024. Det er især drevet af første kvartal, da april har givet et negativt afkast.
Økonomien i USA er overordnet stærk, og forventninger til både vækst og inflation i 2024 er derfor blevet opjusteret. BNP-væksten for første kvartal overraskede positivt. Normalt er høj vækst og stærk beskæftigelse positivt for aktiemarkederne, men investorernes fokus er for tiden på rentenedsættelser. Den amerikanske centralbank har flere gange meddelt, at den først sætter renterne ned, når inflationen er helt under kontrol og tæt på målsætningen om 2 %. Seneste tal for inflationen i USA viser, at den er på 3,1 %. Den stærke vækst og høje beskæftigelse understøtter derfor ikke argumentet om rentenedsættelser for nuværende. I starten af 2024 lå renten på en amerikansk 10-årig statsobligation lige under 4 %, men i takt med, at økonomien i USA har vist sig stærkere end ventet, er renten steget til omkring 4,6 % (ultimo april), da markedets forventninger til rentenedsættelser er blevet lavere.
Renten på en tysk 10-årig statsobligation er i samme periode steget fra 2,1 % til 2,6 %. I Europa er væksten fortsat lav, og inflationen er kommet ned på et niveau tættere på ECB’s målsætning. Ledende indikatorer peger på, at servicesektoren har det bedre i Europa, mens der er tegn på afmatning i industri- og fremstillingssektoren. Det forventes, at den europæiske centralbank sænker renterne i juni, hvilket flere ECB-medlemmer allerede har været ude og indikere.
Inflation og pengepolitik er afgørende
Det er vanskeligt for centralbankerne at vurdere, om de historisk hurtige og store renteforhøjelser i 2022 og 2023 kommer med en forsinket effekt, så mange virksomheder og forbrugere med moderat til høj gæld kommer i unødigt store problemer, og økonomien går i recession. Lige nu håber centralbankspolitikerne på en såkaldt ”soft landing” eller ”no-landing”, hvor pengepolitikken lige netop balancerer målet om at få inflationen ned, men uden det rammer realøkonomien hårdere end nødvendigt. Der er allerede indikatorer for, at kreditvilkår for virksomheder er blevet strammere, og at high-yield-selskaber udskyder refinansiering på grund af de nuværende høje renter.
Det er tydeligt, at fokus fortsat er på centralbankernes ageren i forhold til rentenedsættelser. 2024 er desuden året med et amerikansk præsidentvalg og valg til Europa-Parlamentet, ligesom der fortsat er geopolitiske spændinger i verden. Det skaber øget usikkerhed, hvilket også afspejles i flere udsving på børsmarkederne.
